Kohorte analysen er nok det mest effektive værktøj i Facebooks annonceplatform, til generel digital marketing. Under en kohorte analyse sporer man en række brugere, som har fælles træk baseret på adfærd på din hjemmeside, for at se hvornår de udfører en specifik handling. Med en kohorte analyse kan du se hvor lang tid der går fra at en kunde foretager en specifik handling på din side til de foretager et køb.
Hos Growbix har vi tjent virksomheder mange flere tusinde kroner på deres e-mail automations ved hjælp af denne taktik. Mange virksomheder kører automation perioder på flere uger, selvom konverteringsperioden på deres produkt typisk er få dage. Hvis konverteringsperioden ligger på få dage, bør du rykke alle disse mails til de få dage, og vi kan nærmest garantere dig for at din performance på e-mail automations vil øges og du vil mærke ekstra salg på hjemmesiden.
Hop ind i Facebook Analytics under “Kohorte”, opret din første kohorte analyse og få en masse indsigt i købsperioden i din virksomhed. Her er et eksempel på en kohorte analyse, der viser hvor lang tid der i gennemsnittet går fra en kunde tilføjer til kurven, til de foretager et køb. Det ses, at størstedelen af dem som går til kurven foretager et køb indenfor de første 0-1 dage. Det betyder at dine automatiske e-mails – og faktisk også dine retargeting annoncer på Facebook – skal fokuseres indenfor denne tidsperiode.